Eksamen er ovre, ferien starter :-)

Så fik jeg endelig overstået den sidste ud af de fire eksamener, og jeg tror alt er gået godt. Malle er færdig på hospitalet, så nu er vi klar til at rejse :-)

Vi rejser om 7 timer, søndag den 24. juni kl. 9 om morgenen med bussen til Sydney. Så forlader vi Canberra og kommer ikke tilbage. I Sydney skal vi besøge et par af Malles forældres venner. Tirsdag flyver vi fra Sydney til Alice Springs, og så skal vi starte vores road trip. Vi har lejet en bil
fra Alice Springs og kører mod Ayers Rock - det er kun en lille smuttur på 450 km pr. vej :-) Vi regner dog med at have tre dage før vi
begynder at køre mod Darwin, og så skulle vi ankomme i Darwin den 3. juli.

I Darwin vil vi på en tur til Kakadu National Park, og måske også lidt andre. Vi regner med at omkring den 8. juli tager vi til Cairns. Vi ved ikke hvordan endnu, men enten lejer vi en bil igen, ellers tager vi en bustur eller måske flyver. Det 2700 km, så det er jo noget af en tur også.

Den 21. juli flyver vi fra Townsville som ligger omkring 500 km syd for Cairns til Sydney og den 23. vi starter på at flyve hjem, og lander den 24 om formiddagen i billund.

Måske vi snart sender en mail om hvordan det er gået her på det sidste. Har du set de nye billeder?

/Sune