Helihike på Fox Glacier

Fox Glacier er den ene af 2 meget unikke glacier på New Zealand. Først og fremmest er det en af de eneste, man kan gå på, da der er is på overfladen og ikke sne, hvilket der er på de fleste andre. Det skyldes det unikke klima, som glacieren er i.

New Zealands placering øst for Australien gør, at alt den varme luft, som bliver dannet over Australiens outback, bærer meget vand med sig, og når det rammer bjergene i New Zealand fortætter det og falder som sne på toppen af Fox Glacier. Det betyder, at glacieren konstant bliver fodret med ny sne, hvilket giver den en meget unik karakter.

Fox Glacier er en af de få glacier i verden, som stadig vokser. Fordi den bliver fodret så massivt med nyt sne på toppen, så flytter den sig med 1 meter om dagen. Det er hurtigere, end den kan nå at smelte. Glacieren er 13 km lang, og ender helt nede i regnskoven. Af den ene meter, den vokser om dagen, er det kun ca. 20 cm, der smelter - og således vokser glacieren stadig med 80 cm hver eneste dag.

Isen er omkring 300 meter tyk. Fordi den bliver trykket så hårdt sammen, så er det de blå farver i lyset (dem med den korteste bølgelængde), som hurtigst bliver absorberet i isen. De røde farver fx fortsætter længere ned i isen. Det giver isen en helt fantastisk blå farve. På det første stykke bevæger glacieren sig op til 3 meter om dagen, men længere nede går det langsomere. Det betyder isen bliver presset hårdere sammen. Det skaber en masse huler i isen.

Vi fløj med helikopter op på glacieren, og det er i sig selv en fantastisk oplevelse. Vi havde derefter 3 timer, hvor vi med pigsko udforskede de mange huler.